Forbered jer til Danmarks VM-kampe med en fodboldturnering

Venner der spiller bordfodbold
Forbered jer til Danmarks VM-kampe med en fodboldturnering
Henrik Andersen
-
08/11/2022
-

Har du og din familie eller venner også svært ved at vente på startkampen, når VM i fodbold står for døren? Så lav en sjov og underholdende fodboldturnering mellem jer. Jo flere I er, jo sjovere bliver det.

Bliver det for vådt og koldt og gider de andre ikke at spille fodbold i kulden, og I har heller ikke en hel fodboldbane til rådighed og heller ingen fodboldmål eller fodbold for den sags skyld, og tiden er knap, og … og … og …? Slut med undskyldningerne. Alt hvad I behøver er et bordfodboldbord og lyst til at konkurrere og at spille bordfodbold.

Forbered en VM-turnering

Hvis det er muligt, er det altid en stemningsløfter, hvis I spiller en ”turneringskamp” lige før de rigtige VM-kampe spilles. Men ellers kan I også mødes nogle dage før.

I skal selvfølgelig repræsentere hvert jeres land. Vælg først, hvilke lande I vil have med i turneringen – det vil være oplagt med Danmark og de øvrige lande i Danmarks gruppe. Men er I flere, skal I selvfølgelig finde på flere lande. I kan også opdele jer i hold, så I er to på hvert hold.

Træk så lod om, hvem der er de forskellige lande, og hvem der skal spille mod hvem. Den der trækker Danmark, skal selvfølgelig lige have en dansk landsholdstrøje på.

Mens de andre skal have de fodboldbluser på, der passer til det land, de har trukket.

Lad kampen begynde

De lande, der ikke er i spil, er selvfølgelig tilskuere, som skal heppe på deres yndlingshold. Husk at have rigeligt med hotdogs, sandwichs, popcorn, slik og drikkevarer klar til tilskuerne.

Sæt stopuret, alarmen i telefonen eller æggeuret til 45 minutter – eller et andet aftalt tidsrum – så er der pause inden næste halvleg. Eller I kan bare spille til et af holdene har vundet. Reglerne bestemmer i selvfølgelig selv.

Hvem vinder finalen?

Når de indledende runder, 1/8-, kvart- og VM-finalerne samt bronzekampen er spillet, har I et vinderhold. Skal de – og måske også sølv- og bronzevinderne – have en præmie eller pokal, så skal det selvfølgelig være arrangeret inden. Så kan de rigtig triumfere deres sejr. Men ellers kan præmien jo også bare være æren.

Uanset hvad, så vil I garanteret få nogle sjove timer, og stemningen vil være helt i top, når først I sætter jer hen foran skærmen for at se de rigtige VM-kampe.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Se det mest populære inden for bordfodbold og find de bedste tilbud.
Læs mere og sammenlign priser her!